Tre kampe på en uge. Det er hvad, FC Barcelona har på programmet.
Det gik okay i lørdagens kamp mod Athletic Club på ‘hjemmebane’. Lewandowski sikrede for gud ved hvilken gang en sen og snæver sejr. 2-1.
I dag tirsdag gælder det så lettere upåagtede Rayo Vallecano på udebane.
Herefter følger oprykkerne fra Valladolid på lørdag. Oppe på det olympiske stadion ved OL-byen fra 1992.
Det er så at sige et noget stramt program her i starten af sæsonen. Efter lørdagens kamp venter så et par ugers pause grundet landskampe.
Mediet Mundo Deportivo gætter på, at Hansi Flick vil rotere i sin opstilling i ugens to kampe. Det kan komme marginale spillere i truppen til gode.
Flere kan få lov at bevise sig mod Vallecano og Valladolid.