Der resterer stadig to runder af den norske første division, Tippeligaen, men med 1-0 sejren over ligaens Bronze-kandidater fra Tromsø her til aften, kan de norske mestre ikke længere hentes.
Rosenborg har været helt suveræne i denne sæson og har endnu ikke tabt en kamp. Hele 19 sejre og ni uafgjorte kampe er beviset på Rosenborgs overlegenhed, og mesterskabet er fuldt fortjent.
Den tidligere AaB-spiller Rade Prica blev matchvinder, da han ti minutter før tid sikrede sejren på en kold aften på Lerkendal Stadion i Trondheim. Efter en gang klumpspil i feltet får Rade Prica tilkæmpet sig bolden og sparker den resolut i netmaskerne.
Føringen holdt kampen ud, og Rosenborg kunne endnu en gang lade sig hylde som norske mestre. Danske Kris Stadsgaard blev efter en flot sæson i Rosenborg solgt til spanske Malaga i sensommeren, og han har med sine 20 optrædender stor andel i Rosenborgs flotte defensive statistik.






























