LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Ronaldos søn bliver konge: 13-årige Junior skal træne med CR7 næste år

Cristiano Ronaldos søn får ifølge saudiarabiske medier lov til at træne med på Al Nassrs førstehold i næste sæson.

Cristiano Ronaldo dos Santos Júnior kom til verden den 17. juni 2010. 

Blot 14 år senere lader det til, at CR7s søn kommer til at træne med sin far på Al Nassrs førstehold. 

Medier fra ørkenstaten er blevet informeret om, at den lille CR7-klon kan forvente at træne med førsteholdet i næste sæson og gradvist kan blive en del af kamptruppen inden for de næste par år. 

Saudiarabiske medier skriver, at Cristiano Junior, som til daglig spiller for Al Nassrs U13-hold, hvor han er holdets farligste spiller og scorer mål på samlebånd, er ved at vokse fysisk og ikke mangler mange centimeter, før han er lige så høj som sin 187 centimeter høje far. 

Ronaldo Junior skulle være kendt for at være den stille frække type, der er små-kæk, uden han nødvendigvis siger noget. 

Junior har et solidt overskud i sig selv og er typen, der oser millennial. 

Typen, der ved og kan alt, uden han skilter med det, og som alle sladrer til.

Teenageren modtager mange beskeder fra holdkammeraterne og er populær selv på førsteholdet. 

Junior griner lidt af sin far og sine holdkammerater, uden han mener det nedladende, ta'r lidt pis på dem, siger ikke det store, men når han gør, lytter de, og alle hans holdkammerater vil konstant hænge ud med ham. 

CR7 udtalte i 2019 ifølge Goal, at hans søn gerne vil spille sammen med sin far: 

- Nogle gange siger min søn til mig: “Far, fortsæt lige et par år mere, jeg vil gerne spille med dig.” Men det bliver svært.

Ronaldo er p.t. ved Det Røde Hav i Saudi Arabien med Junior og familien, hvor CR7 er i gang med at tanke op inden EM-slutrunden begynder den 14. juni. 

CR7s kontrakt med Al Nassr udløber i sommeren 2025, men det forventes, at portugiseren kommer til at forlænge, inden året er omme, så han i stedet har kontraktudløb med Al Nassr i 2026. 

Real-legenden har lavet 58 mål og 15 assists i 64 kampe for Riyadh-mandskabet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder