LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Ronaldo: - Jeg har ikke mange år tilbage i fodbold

Den portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo er begyndt at tænke over, hvor længe han kan spille endnu.

Cristiano Ronaldo har været en af fodboldens helt store stjerner de sidste mange år, og han er også en af de bedste spillere nogensinde.

Ronaldo har spillet for store klubber som Manchester United, Real Madrid og Juventus, inden han for halvandet års tid siden tog til Saudi Arabien, hvor han nu spiller for Al Nassr.

Han har også været en stor stjerne for det portugisiske landshold, som han skal optræde for ved EM i Tyskland. Det er hans sjette EM-slutrunde, og det er der aldrig nogen, der har opnået tidligere.

Ronaldo er blevet 39 år, og derfor begynder hans karriere da også at lakke mod enden, og det er han også selv meget bevidst om.

- Jeg har ikke mange år tilbage i fodbold, så jeg er nødt til at nyde det.

- Jeg er forelsket i fodbold. Hver kamp er noget specielt. Forestil dig at spille EM med Portugal, man føler sig stolt. Det er en drøm, ligesom da jeg var 20, siger Ronaldo.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder