Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Ronaldinho skal spille B-bold i Peru

Den brasilianske legende har været kontraktløs siden september, men han har eftersigende fundet sin nye klub.

Tilbage i september fik Ronaldinho ophævet sin kontrakt med Fluminense i hjemlandet, og siden har han været på klubjagt. Rygterne florerede voldsomt omkring hans person, hvor Premier League blandt andet var nævnt som en mulig destination.

Det blev dog ikke til noget skifte i januar, men nu tyder det på, at der er fundet en løsning for den 35-årige troldmand. Hans agent udtalte i sidste uge, at USA eller Kina var de mest realistiske muligheder, men det spanske medie Fichajes skriver i dag, at han skifter til Peru.

Her skulle han have indgået en aftale med Segunda-klubben Cienciano. De har selv udsendt nyheden på deres Facebook-side, mens klubbens direktør Sergio Ludeña også har bekræftet det store skifte.

– Der er et firma, der har finansieret Ronaldinhos skifte til Cienciano, men vi er stadig i gang med at afklare detaljerne. Hvis jeg ikke tager fejl, skifter han til os i juni. Vi har snart mere information.

Ronaldinho har eftersigende deltaget i flere arrangementer med klubben i de seneste måneder, lige som han har deltaget i flere venskabskampe.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder