Live – Mest populære fodboldnyheder

Kasper Clausen

Romano: Klubberne er tæt på enighed

Conor Gallagher har længe været sat i forbindelse med Atletico Madrid, og nu mener transferguruen, at klubberne er tæt på at blive enige om prisen.

Conor Gallagher spillede en stor rolle for den engelske Premier League-klub Chelsea FC i den forgangne sæson, men samme rolle ligger ikke umiddelbart i kortene for den 24-årige midtbanespiller i den kommende sæson. Gallagher har længe været sat i forbindelse med et skifte væk fra Stamford Bridge, hvor specielt den spanske hovedstadsklub Atletico Madrid har været nævnt som særdeles interesseret i englænderens underskrift. Nu melder transferjournalisten Fabrizio Romano på sin Facebook-profil, at et skifte er kommet et skridt nærmere. Ifølge Romano er Chelsea og Atletico meget tæt på at være enige om en pris, der menes at ligge et sted mellem 260 og 300 millioner kroner. Dog understreger Romano, at alt fortsat afhænger af spilleren selv, før en aftale falder på plads, da der endnu ikke eksisterer nogen aftale mellem spilleren og Atletico Madrid. Conor Gallaghers kontrakt med Chelsea udløber i juni 2025, så hvis Premier League-klubben skal tjene på midtbanespilleren, skal det være i løbet af det igangværende transfervindue.  

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart