Retur til Brøndby? Martin Retov er ledig på markedet
Martin Retov er i nat blevet fyret som træner i AC Horsens efter længere tids ballade i klubben.
Sportsdirektør, Esben Hansen, og Retov har mildest talt ikke været på bølgelængde i et stykke tid. Derfor kommer fyringen ikke som den vilde bombe - heller ikke selvom Horsens faktisk vandt 4-3 over Vendsyssel i aftes.
Med Martin Retov ledig på markedet åbner det for et comeback i Brøndby IF, som han forlod i sommer.
Fyrede Jesper Sørensen udtalte for nylig, at han håbede på at se Frederik Birk og Martin Retov føre Brøndby videre.
Martin Retov er tidligere blevet fremhævet som en vigtig del af teamet omkring Brøndbys førstehold.
Måske Frederik Birk også ønsker en genforening med sin gamle assistentmakker?
Det hele kommer naturligvis også an på, om Martin Retov ønsker at jagte en stilling som cheftræner et andet sted.