Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

- Rekorderne jagter mig, jeg slår dem ikke - CR7

Terminator har et guldcitat klar til det portugisiske folk efter hans 900. mål mod Kroatien her til aften.

Der var ok gang i den i Lissabon på Estadio da Luz, Benficas hjemmebane, da Portugal tog imod Kroatien i Nations League. 

CR7 scorede sit mål nummer 900 i karrieren, og det var en glad mand, der efter kampen kommenterede på sin rekord til RTP:

- Det betyder meget. Det var et tal, jeg havde ønsket at nå i lang tid. Jeg vidste, at jeg ville nå dette tal, for når jeg blev ved med at spille, ville det ske naturligt. 

- Rekorder kommer naturligt, som du ved. Jeg slår ikke rekorder. Det er rekorderne, der jagter mig. Det er derfor, jeg er glad. Men det vigtigste for mig er at lægge vægt på teamwork. Efter det, vi gjorde ved EM, var vi nødt til at efterlade et godt aftryk, og det gjorde vi.

- Det var følelsesladet, for som jeg sagde, så er det en milepæl. Det virker som enhver anden milepæl, men kun jeg og folk omkring mig ved, hvor hårdt det er at arbejde hver dag, at være i fysisk og psykisk god form og at score mål nummer 900. Det er en unik milepæl i min karriere.

Ronaldo får mulighed for at komme tættere på mål nummer 1000, når portugiserne i weekenden møder Skotland.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER