Hollandske Royston Drenthe har aldrig fået sit store gennembrud i sin 3-årige Real Madrid karriere, hvilket kom tydeligt til udtryk, da Real valgte at leje ham ud til nyoprykkerne fra Hércules i sommerens transfervindue. Drenthe tørner ud for sin midlertidige klub i aften, når de spanske mestre fra Barcelona tager imod på Camp Nou:
– Barcelona er det bedste hold i verden. Men vi tager dertil for at spille noget god fodbold. De er langt bedre end os, men måske har de en dårlig dag, samtidig med at vi har en god dag – så kan vi måske få et point med. Vores motivation for at vinde kampen er stor, vi går ind til kampen som et lille hold, måske går vi fra banen som et stort hold, udtaler Drenthe til AS.com.
Kampen spilles kl. 18:00 og kan ses på Kanal 6.






























