Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Real på udkig efter forsvarsspillere i Premier League: Har 4 i kikkerten

Real Madrid er ifølge HITC på udkig efter en ny forsvarsspiller, og Los Blancos har fire PL-krumtapper i kikkerten.

Nottingham Forest råder over en eftertragtet forsvarsspiller. 

Den 22-årige brasilianske forsvarsspiller Murillo er ifølge HITC i Real Madrids søgelys, efter Manchester United hentede Leny Yoro for næsen af madrilenerne i sommerens transfervindue. 

Foruden madrilenerne skulle Barcelona, Liverpool, Bayern München, Chelsea og Tottenham også have snøren ude efter brasseren. 

Engelske medier har tidligere meldt, at den brølstærke forsvarsspiller har et prisskilt på omkring 625 millioner kroner.  

Udover Murillo skulle Real Madrid også være ude efter en af tre PL-forsvarsspillere: William Saliba, Cristian Romero og Jarrad Branthwaite. 

Der har tidligere været meldinger om, at Tottenham afviste et Real-bud i sommer på Romero, mens Arsenal også skulle have informeret Los Blancos om, at Saliba ikke er til salg. 

Branthwaite var længe sat i forbindelse med Manchester United, men købet af de Ligt indikerer, at man har valgt at gå andre veje. 

Den engelske forsvarsspiller har været i Reals søgelys i mere end et år efterhånden. 

I verdens stærkeste liga er Real også ude efter Trent Alexander-Arnold og Rodri.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER