Real Madrid vil ikke købe i januar - Men deres store prioritet skal hentes til sommer
Der har længe været historier fremme om, at Real Madrid er på jagt efter en ny højre back, der skal forstærke deres trup.
Flere navne har været nævnt, men det har nærmest været en offentligt kendt hemmelighed, at det er Liverpools Trent Alexander-Arnold, der er deres klare førsteprioritet i jagten på en ny spiller til pladsen.
Englænderen har kontraktudløb med Liverpool til sommer, og derfor kan han hentes på en fri transfer til den tid, hvis han ikke forlænger.
Der har dog været spekulationer om, at Real Madrid vil have en ny højre back hurtigere end det, og at de derfor ville købe en i januar. Enten Alexander-Arnold eller en anden.
Nu skriver Diario AS dog, at Real Madrid har droppet planerne om at købe en back i januar, og så vil de til sommer gå all in på at hente den engelske landsholdsspiller på en fri transfer.