Real Madrid vil forlænge med stor stjerne - Første tilbud er afvist!
Det bliver ikke så lige til for Real Madrid at få forlænget kontrakten.
Den 12. juli 2018 fyldte Vinicius Junior 18 år, og samme dag tiltrådte han på en kontrakt i den spanske storklub Real Madrid.
Den brasilianske spiller har siden da udviklet sig til en kæmpe stjerne, og han bliver også betragtet som en af de absolut bedste fodboldspillere i verden lige for tiden.
Hans kontrakt med Real Madrid står lige nu til at udløbe i sommeren 2027, og der har været rygter om, at han er meget interessant for saudiarabisk fodbold.
Hos Real Madrid vil de dog gerne have styr på den 24-årige brasilianers fremtid, og The Athletic skriver, at de har indledt dialog med ham om en forlængelse af kontrakten.
Mediet skriver dog også, at det første tilbud fra Real Madrid er blevet afvist af Vinicius Juniors lejr.