Real Madrid-stjerne vil blive: Jeg stoler på alle i den her klub
Vinicius Junior har været meget i fokus i en periode, efter han ikke vandt Ballon d'Or sidste år, og også fordi han har filmet flere gange i forskellige kampe.
Der er dog heller ikke nogen tvivl om, at den brasilianske stjerne er en af de absolut bedste fodboldspillere i øjeblikket, når han rammer sit topniveau, og det har de stor glæde af hos Real Madrid.
Vinicius Junior har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2027, men der er allerede godt gang i forhandlingerne om en ny aftale, og det er også det eneste, brasilianeren selv har fokus på.
- Forlængelsen kan snart være færdig. Jeg har kontrakt frem til 2027. Jeg har tid nok, vi skal ikke gøre tingene hurtigt.
- Florentino Perez stoler på mig, og jeg stoler på ham. Jeg stoler på alle i den her klub. Jeg er her for at gøre alt for dem, siger Vinicius Junior.