Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Real Madrid-stjerne: Jeg kniber mig selv i armen

En af Real Madrids helt store stjerner kniber sig i armen over, hvor langt han allerede er nået.

Sidste sommer skiftede Jude Bellingham fra Dortmund til Real Madrid, og den spanske storklub betalte i omegnen af 800 mio. kroner for den unge englænder.

Han er altså i gang med sin første sæson for Real Madrid, og indtil videre har Bellingham imponeret stort, da han har spillet 33 kampe for klubben, og her er det blevet til 20 scoringer og 10 assists fra ham.

Bellingham er kun 20 år, og han er fast mand på Real Madrids hold, ligesom det allerede er blevet til 29 landskampe for England, og han erkender, at han selv er overrasket over, hvor langt han er nået allerede nu.

- Nogle gange når jeg vågner, må jeg knibe mig selv i armen over, at jeg spiller for England, og spiller for Real Madrid på Bernabeu.

- Jeg havde aldrig forventet at nå alt dette så tidligt. Jeg er taknemmelig for alle, der har været en del af min rejse, siger Bellingham.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER