Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Real Madrid-stjerne afslører: Ville elske hvis klubben hentede denne stjerne

Real Madrids tyske forsvarsspiller, Antonio Rüdiger, har været ude og afsløre, at han gerne ser, at Real Madrid skriver kontrakt med Arsenals forsvarsstjerne, William Saliba.

Den 23-årige franske forsvarsspiller, William Saliba, har de seneste par sæsoner været en af de største profiler for sin engelske klub Arsenal.

Salibas gode samarbejde med forsvarsmakkeren Gabriel Magalhães har betydet, at Arsenals defensiv i øjeblikket bliver anset som en af de bedste i verden. 

William Saliba har derfor naturligvis også tiltrukket sig interesse fra flere store europæiske klubber, og meldingerne lyder på, at især Real Madrid skulle være interesseret i at skrive kontrakt med den franske forsvarsspiller.

Og hvis det står til Real Madrids tyske forsvarsstjerne, Antonio Rüdiger, så er Saliba snart en ny mand i Real Madrid-truppen. I et interview fortæller Rüdiger nemlig, at han ville elske, hvis Real Madrid skrev kontrakt med William Saliba:

- Hvilken forsvarsspiller jeg ville hente til Real Madrid? Jeg siger William Saliba.

- Jeg er meget glad for mit samarbejde med Éder Militão, men der er så mange kampe, så vi ville rotere om pladserne. Så at have Saliba i truppen… Det ville være fantastisk, siger Antonio Rüdiger ifølge Football Espana.

William Saliba har kontrakt med Arsenal frem til sommeren 2027, og derfor skal der sandsynligvis et stort beløb til, hvis franskmanden skal forlade London-klubben.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER