Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Mohammed Sayegh

Real Madrid sælger forsvarsspiller til Napoli

Rafa Marin er ejet af Real Madrid, men har været udlejet til Alavés. Nu er han på vej til Napoli, melder transferjournalisten Fabrizio Romano

Han er 22 år og har netop overstået en sæson med 35 kampe for Alavés. Nu flytter han adresse, da Real Madrid og Napoli er blevet enig om prisen på centerbacken, der har spillet 69 kampe for Real Madrid Castilla.

Rafa Marin har gjort sig bemærket i spansk fodbold og har været aktiv for Spaniens U17-, 18- og 21-hold og kan nu se frem til et nyt eventyr i Italien, hvor Napoli menes at betale 12 millioner euro for ham. Real Madrid holder dog fast i en lille tråd.

Madrilenerne kan nemlig købe Marin tilbage i 2026 for 25 millioner euro mens deres tilbagekøbsklausul i 2027 lyder på 35 millioner euro. Derudover er der en ekstra tilføjelse af variabler i kontrakten, som kan blive en fordel for Napoli.

Napoli kan nemlig smide yderligere 10 millioner euro i 2025 og så vil Real Madrids tilbagekøbsklausul i 2026 stige til 50 millioner euro og 70 millioner euro i 2027. Så lige nu er det et spørgsmål om hvordan han performer i løbet af den kommende sæson hvorefter begge klubber utvivlsomt kommer til at tage stilling til situationen.

Rafa Marin blev udlejet til Alavés for et år siden frem til 30. juni i år.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER