LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Real Madrid reagerer på slem skade: Er klar til at betale for Trent Alexander-Arnold

Den spanske storklub mistede i weekenden sin foretrukne højre back, da Dani Carvajal blev korsbåndsskadet.

Real Madrids interesse i Trent Alexander-Arnold har været kendt i længere tid. Planen for den spanske storklub skulle efter sigende være at forsøge at overtale den engelske landsholdsspiller til at tage til hovedstadsklubben næste sommer, når Alexander-Arnolds kontrakt med Liverpool er udløbet. 

De planer er dog ændret nu, da Real Madrids nuværende højre back, Dani Carvajal, er blevet ramt af en korsbåndsskade, hvilket formentlig holder ham ude af resten af sæsonen. 

Ifølge den spanske avis Sport, er Carlo Ancelotti og co. nu klar til at fremskynde interessen for Trent Alexander-Arnold og købe ham allerede til januar, selvom det betyder, at de skal frem med pengepungen og betale Liverpool for ham. 

Real Madrid har fået en lidt svingende start på sæsonen, hvor de ligger nummer to i La Liga tre point efter Barcelona, og står noteret for en enkelt sejr og et nederlag efter de første to spillerunder i Champions League.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder