Live – Mest populære fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Real Madrid-midt vil væk: Her er prisen på ham

Den spanske storklub har sat et prisskilt på omkring 150 millioner kroner på midtbanespilleren Dani Ceballos, som gerne vil forlade Real Madrid.

Den 28-årige spanske Real Madrid-midtbanespiller, Dani Ceballos, har de seneste par sæsoner kæmpet med at få spilletid i den spanske kongeklub.

I den seneste sæson var Ceballos involveret i 27 kampe for Real Madrid, men i langt de fleste af kampene blev den 28-årige spanier skiftet ind fra bænken.

Derfor skulle Dani Ceballos nu være interesseret i at forlade Real Madrid i dette transfervindue, da spanieren føler, at han er i sin karrieres bedste form, men ikke får nok spilleminutter hos de forsvarende spanske mestre.

Meldingerne lyder på, at Carlo Ancelotti forsøger at overtale Dani Ceballos til at blive i klubben, men midtbanespilleren er opsat på at jagte mere regelmæssig spilletid.

Spanske Real Betis og franske Monaco er meldt interesseret i at skrive kontrakt med Ceballos, men ingen af klubberne ser ud til at kunne betale den pris, som Real Madrid forlanger for den 28-årige spanier.

Ifølge det spanske medie AS skulle den spanske storklub forlange omkring 150 millioner kroner for Ceballos, hvis midtbanespilleren skal forlade klubben.

Det skal derfor blive spændende at følge med i, hvor Dani Ceballos fortsætter sin karriere.

Midtbanespilleren har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2027.   

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart