Real Madrid jagter 2 store stjerner i Liverpool
Der har i noget tid været rygter om, at Real Madrid har et rigtig godt øje til Liverpools engelske back Trent Alexander-Arnold.
Englænderen har kontraktudløb efter denne sæson, så han kan forlade Liverpool på en fri transfer til sommer, hvis de ikke får forlænget hans kontrakt, og det er det, Real Madrid forsøger at udnytte.
Der er derfor lagt op til lidt af en kamp mellem Real Madrid og Liverpool om, hvem der har Alexander-Arnold i den kommende sæson, men han er ikke den eneste, Real Madrid er ude efter i den engelske storklub.
Mail Sport skriver nemlig, at Real Madrid vil have både Alexander-Arnold og også den centrale forsvarsspiller Ibrahima Konate. Mediet beretter dog ikke noget om, hvordan Liverpool stiller sig i forhold til et salg af sidstnævnte.