Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

Real Madrid gjorde ét sidste desperat Rodri-forsøg

Real Madrid kom i sidste øjeblik med et nyt tilbud til Rodri, men det kunne de godt spare sig.

Real Madrid gjorde et sidste desperat forsøg på at kapre Rodri foran Barcelona, men selv et forbedret økonomisk tilbud var ikke nok. Det skriver Cadena SER, som har afdækket forløbet op til den spanske midtbanestjernes skifte fra Manchester City til Barcelona. Rodri har skrevet kontrakt med catalanerne frem til 2030.

Ifølge Cadena SER kom Real Madrid relativt sent ind i kampen. Først efter Spaniens VM-triumf tog klubben for alvor kontakt til Rodri, men på det tidspunkt havde han allerede et tilbud fra Barcelona på bordet.

Rodri gjorde det efterfølgende klart over for både sin familie og sine repræsentanter, at han så sig selv passe bedre ind i Barcelona. Især klubbens spillestil, midtbane og Hansi Flicks fodbold skulle have tiltalt ham.

Da Rodri meddelte Real Madrid, at han havde valgt Barcelona, forsøgte madrilenerne imidlertid én sidste gang at ændre hans beslutning. Cadena SER skriver, at Real Madrid allerede havde tilbudt ham omkring 15 millioner euro netto om året, men klubben var klar til at hæve beløbet yderligere. Budskabet fra Madrid var i praksis, at hvis penge var problemet, ville de betale mere.

Real Madrid var samtidig parat til at tilbyde Rodri en ny aftale på fem år. Det ændrede dog heller ikke noget. Rodri gjorde det klart, at hans valg ikke handlede om løn eller kontraktlængde. Han foretrak Barcelona på grund af klubbens fodboldfilosofi, og vurderede, at den passede bedre til hans egen spillestil.

Efter Rodri-smækket: Real Madrid har allerede fået tilbudt Arsenal-profil
Rodri-sporet faldt til jorden, men Real Madrid kan allerede have et alternativ klar. En Arsenal-profil blev tilbudt klubben før VM, og den tidligere kontakt kan pludselig få ny betydning på Madrids midtbane.

Én ting står i vejen for Jose Mourinhos drømmesigning i Real Madrid
Mourinho havde intern opbakning til Rodri-planen, men Real Madrid kunne ikke bare gå direkte til næste skridt. En konkret økonomisk forudsætning skulle først falde på plads – og den var tæt knyttet til en nuværende midtbanespiller.

Real Madrid presses internt til ny transferkurs
En gruppe i Real Madrids ledelse ønsker en tydelig ændring i klubbens transferstrategi. Argumentet handler om klubbens identitet og om, hvordan fremtidens trup bør sammensættes – men linjen bryder med Madrids traditionelle tilgang.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder