Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Spanien: La Liga
FT
4 - 1
(0 - 0)
Real Madrid
Espanyol
T. Courtois (54), D. Carvajal (58), Rodrygo (75), V. Júnior (78), K. Mbappé (90)
Michael Ehrhorn

Real Madrid-fans holder vejret: Megastjernen kæmper med gammel skade

Jude Bellingham har problemer med sin skulder, og selvom Carlo Ancelotti nedtoner situationen, kan englænderen står overfor en pause på sidelinjen.

Jude Bellingham har været intet mindre end en åbenbaring for Real Madrid siden sin ankomst, men nu truer en gammel skade. 

Den 20-årige engelske midtbanestjerne kæmper igen med skulderproblemer, der første gang dukkede op i sidste sæson. Ifølge Carlo Ancelotti er skaden vendt tilbage, efter at Bellingham havde droppet sin skulderbeskyttelse for en måned siden.

Bellingham spillede en afgørende rolle i Real Madrids overbevisende 4-1-sejr over Espanyol, hvor Los Blancos vendte et truende nederlag til en storsejr. Men midt i euforien har den unge stjerne fået et tilbageslag. 

Skulderskaden, som han pådrog sig sent i sidste sæson og som næsten førte til operation, er endnu en gang en bekymring.

"Han har altid spillet med en skulderbeskytter. Han tog den af for en måned siden, fordi han følte sig frisk, men i dag er problemet vendt tilbage," udtalte træner Carlo Ancelotti efter kampen ifølge Goal.com. 

"I aften håndterede han det godt, men vi må se, hvordan han har det i morgen. Jeg tror ikke, det bliver et stort problem, men han skal selvfølgelig tage vare på sig selv."

Med et tæt kampprogram, hvor Real Madrid står over for Alaves allerede på tirsdag den 24. september, er det muligt, at Bellingham får en tiltrængt pause.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER