Real Madrid gør tingene anderledes denne sommer. Klubben har besluttet, at José Mourinho og sommerens seks nye spillere ikke skal præsenteres på traditionel vis foran fans og medier på Santiago Bernabéu. I stedet bliver der tale om små, private arrangementer bag lukkede døre. Det skriver OK Diario.
Florentino Pérez vil personligt tage imod hver af de nye spillere samt Mourinho. Familier og andre pårørende får også mulighed for at deltage, mens hverken fans eller journalister får adgang. Real Madrid beskriver selv formatet som en række “enkle og familiære arrangementer”.
Det betyder samtidig, at de nye profiler ikke skal holde de traditionelle pressemøder efter deres præsentationer. Dermed bryder Real Madrid markant med den model, klubben tidligere har brugt, hvor store nyindkøb ofte er blevet vist frem foran tusindvis af fans på Bernabéu.
Real Madrid har denne sommer hentet Ibrahima Konaté, Denzel Dumfries, Bernardo Silva, Marc Cucurella, Carlos Espí og Yan Diomandé, mens Mourinho er vendt tilbage som cheftræner. Alle syv skal efter planen bydes officielt velkommen af Pérez i løbet af denne uge.
Real Madrid åbner sin ligasæson ude mod Espanyol lørdag, og Mourinho og spillerne vender tirsdag tilbage til træningen efter mandagens fridag. De private præsentationer skal gennemføres sideløbende med forberedelserne til kampen.
Mourinho har fået sine to krav opfyldt – nu mærkes det overalt
Mourinhos indflydelse stopper ikke ved sidelinjen. Portugiseren har fået markant mere at skulle have sagt i både transferarbejdet og hverdagen i Valdebebas – hvor langt rækker hans magt?
Mourinho laver reglerne om i Real Madrid – én straf skiller sig ud
Mourinho har strammet markant op på hverdagen i Real Madrid. Kost, skadesbehandling og punktlighed er blandt områderne, hvor portugiseren har sat nye rammer – og én konsekvens skiller sig ud.
Real Madrids akademi finansierer næsten hele transferfesten
Seks nye spillere har kostet dyrt, men La Fábrica har samtidig leveret en enorm del af finansieringen. Tallene bag Real Madrids vilde transfersommer fortæller en opsigtsvækkende historie.




























