Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Viktor Krapper

Reagerer på skuffende sæsonstart: Real Madrid laver stor ændring!

Real Madrids sæsonstart har ikke levet op til klubbens tårnhøje standarder.

Real Madrid leverede sidste sæson en nærmest fejlfri præstation, hvor det blev til både La Liga og Champions League triumf.

Dertil tilføjede madrilenerne i sommer både Endrick og verdensstjernen Kylian Mbappe til mixet af superstjerner, og dermed blev forventningerne til den nye sæson om muligt endnu højere.

Problemet er bare at spillet ikke rigtigt har fungeret, og især sidste sæsons måske bedste Madrid spiller Jude Bellingham er kommet i klemme med tilføjelsen af Mbappe i startopstillingen. Englænderen er nemlig kommet en del længere tilbage på banen med Mbappes ankomst, og det har gjort en del ved Bellinghams målform, da han stadig er målløs i sæsonen.

Derfor har Ancelotti ifølge journalist JFelixDiaz nu besluttet at Bellingham skal længere op på banen, og at de dermed vender tilbage til den 442 opstilling de praktiserede sidste sæson. Hermed kommer Bellingham tættere på mål, og forhåbningen er dermed at han bliver mere målfarlig og at spillet kommer til at flyde mere.

Real Madrid har nemlig allerede tabt en del point denne sæson, hvor de altså både halter en smule bag Barcelona grundet tre uafgjorte resultater, samt det skuffende 1-0 nederlag til Lille i Champions League.

Det er stadig uvist, hvem positions ændringen går ud over. Det mest sandsynlige er dog, at det bliver Rodrygo, da han nok er lavest i fødekæden af Real Madrids angrebsstjerner.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER