I 2014 afholdes den 20. udgave af FIFA’s verdensmesterskab i fodbold i Brasilien, mens det dog endnu er uvist, hvor slutrundens i 2018 finder sted. Beslutningen om slutrunden i 2018 offentliggøres den 2. december, og på forhånd ser slaget ud til at stå mellem Rusland og England.
Den tidligere russiske præsident og nuværende premiereminister, Vladimir Putin, har nu meldt ud, at han vil være tilstede under afgørelsen i Zürich i Schweiz for at lægge pres på FIFA. Det skriver RT.com.
Ligeledes kan en af Putins politiske forbindelser afsløre hans planer:
– Premiereminister Putin har lovet at være tilstede den 2. december, når FIFA’s komité tager den endelige beslutning, citerer det asiatiske fodboldforbund Rustam Minnikhanov, præsident for republikken Tartarstan, for at sige.
Og taktikken har tidligere virket. Putins tilstedeværelse regnes for at være den direkte årsag til, at det i 2007 blev besluttet, at Rusland skal være vært for Vinter OL i 2014.
Rusland har aldrig tidligere været vært for VM, mens England stod for afviklingen tilbage i 1966.






























