Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Pudsigt spil på Hoffenheim

FC Köln tager hjemme imod Hoffenheim i et opgør fra den tyske Bundesliga. Hoffenheim endte som taber i et meget tæt opgør med Bayern München – man har muligheden for at komme hurtigt tilbage på sporet i Köln.

Tip: Hoffenheim -0,25 (asian hcp.) til odds 1,95 ved Pinnacle Sports. Der er fuld gevinst ved Hoffenheim-sejr, mens man taber halvdelen af indsatsen, hvis kampen ender uafgjort.

FC Köln har tabt tre af fem ligakampe indtil videre, og de ligner et hold, Hoffenheim bør besejre, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at indfri de store forventninger. Köln imponerede ved at spille 0-0 ude mod Bayern München, men i den seneste spillerunde faldt man for formstærke Mainz.

Hoffenheim lagde ud med tre sejre, for så at spille uafgjort i Kaiserslautern. I den seneste spillerunde tabte man med 2-1 hjemme til Bayern München – Daniel van Buyten blev matchvinder i dommerens tillægstid. Hoffenheim kom frem til flere gode tilbud, og havde ret beset fortjent at få i hvert fald ét point med fra opgøret. Man havde i øvrigt en gylden mulighed for at afgøre kampen kort før Buyten-scoringen.

Köln-træner Zvonimir Soldo har udtrykt bekymring over kvaliteten i forsvaret, der ikke så særlig stabilt ud i opgøret mod Mainz. Hvis han i forvejen havde panderynker, får han formentlig flere, da der er tvivl ved, hvorvidt Geromel kan blive klar – han har været et lyspunkt i det bagerste geled.

FC Köln er uden Chihi, Schorch, McKenna og Ishiaku. Geromel og Yalcin regnes for tvivlsom. Hoffenheim ændrer formentlig ikke meget i forhold til Bayern-kampen: Man er fortsat uden Starke, Jaissle og Obasi.

Hoffenheim har vundet tre af de seneste fire indbyrdes opgør – de to seneste kampe i Köln er endt med sejre på henholdsvis 3-1 og 4-0 til Hoffenheim.

Hoffenheim -0,25 (asian hcp.) kan spilles til odds 1,95 ved Pinnacle Sports.Artiklen er leveret i samarbejde med Spilxperten. Se mere her

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder