Provstgaards flotte 27 minutter: Læs tallene og reaktionerne her
14 boldberøringer og 11 vellykkede afleveringer samt solidt bidrag til et rent bur på en svær udebane imod Atalanta i weekenden blev det til for den 21-årige Lazio-forsvarsspiller Oliver Provstgaard.
Den tidligere Vejle-darling fik sig en meget vellykket debut, og han modtager store roser for sin indsats fra både sin cheftræner samt danskerkollegaen Gustav Isaksen ifølge mediet Lazio News:
- Det var fantastisk. Det var en vigtig kamp, og det var en rigtig god debut for Oliver. Jeg er glad, fordi han arbejdede så hårdt for det her: Han kommer to timer før andre til træning, og tager to timer senere afsted for at fortsætte med at studere italiensk.
Således får Provstgaard altså rosende ord for mentaliteten og arbejdsindsatsen fra sin landsmand og også cheftræneren Marco Baroni, der kalder ham sulten, lærevillig og detaljefokuseret.
De beretter desuden hos mediet, at der er gode udsigter til, at Provstgaard vil få flere muligheder for spilletid i resten af sæsonen, da holdets 31-årige spanske forsvarsreserve Patric er skadet.