LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Parken
FT
3 - 1
(1 - 0)
FC København
AGF
V. Claesson (13), J. Larsson (62), A. Chiakha (81)
T. Kristensen (88)
Daniel Hvalsø Carlsen

Problemer for FC København: Neestrup orkede næsten ikke at forklare det

Det spidser for alvor til i toppen af Superligaen. I FC København bøvler Jacob Neestrup alvorligt med kontinuiteten grundet de mange skader.

Indkast i mixed zone på MCH Arena:

FC Københavns startopstillinger skifter en del fra kamp til kamp. Det kunne dog forstås på Jacob Neestrup, at det ikke er med hans gode vilje. 

Skaderne har i høj grad påvirket kontinuiteten på FC Københavns hold. Og det er ikke fugle, vi taler om. 

Jacob Neestrup mødte pressen efter torsdagens 2-4-nederlag til FC Midtjylland. Her var der ikke meget villighed til igen at forholde sig til de vedvarende skadesproblemer:

 - Jeg orker næsten ikke at stå og forklare her, at der var en del spillere - skal vi ikke bare sige det sådan - der enten er skadede, eller på vej tilbage fra skader. Således, at de ikke kan spille søndag, torsdag, mandag lige nu, meddelte Jacob Neestrup til Indkasts udsendte reporter.

Forude venter et hæsblæsende program, som kommer til at definere sæsonen 24/25 for FC København. Der er stadig en rigtig god mulighed for at vinde en - eller sågar to titler. 

Men de mange skadede spillere - og halvskadede - må føre en del bekymring med sig. 

Se bare programmet for de kommende to uger:

  • 21/4: FCK - AGF
  • 27/4: AGF - FCK
  • 1/5: Viborg - FCK (Pokalen)
  • 4/5: Brøndby - FCK
  • 8/5: FCK - Viborg (Pokalen)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder