Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Prisskilt på 900 millioner kroner: Real Madrid jagter Premier League-stjerne

En kæmpe handel kan angiveligt finde sted til næste sommer, da Real Madrid meldes interesseret i Arsenal-stjernen, William Saliba.

Den spanske kongeklub Real Madrid forsøgte i sommerens transfervindue at forstærke klubbens defensiv ved at hente det franske stortalent Leny Yoro. 

Den unge franskmand skrev dog i stedet kontrakt med engelske Manchester United, og det betød, at Real Madrid ikke fik tilføjet en ny midterforsvarsspiller til truppen.

I øjeblikket har Real Madrid ikke den største bredde på denne position, da klubben blot råder over Antonio Rüdiger, Éder Militão,David Alaba samt Jesús Vallejo som ægte midterforsvarsspillere.

Meldingerne lyder derfor på, at det er sandsynligt, at Real Madrid vil hente en ny midterforsvarsspiller til klubben til næste sommer, og her skulle den spanske storklub have øjnene rettet mod Premier League.

Ifølge mediet CaughtOffside skulle Real Madrid være meget interesseret i at skrive kontrakt med Arsenals franske stjerneforsvarsspiller, William Saliba, som i øjeblikket anses for at være blandt verdens bedste forsvarsspillere.

Meldingerne lyder på, at Arsenal forlanger omkring 900 millioner kroner for Saliba, og derudover skulle store europæiske klubber som Paris Saint-Germain og Bayern München også være ivrige efter at hente den 23-årige franskmand til klubben.

William Saliba har kontrakt med Arsenal frem til sommeren 2027.  
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER