Premier League-trekløver jagter Serie A-stjerne
Nogle af Englands største klubber er på jagt efter den samme Juventus-profil.
Kenan Yildiz er en af de store profiler på holdet hos Juventus, og allerede i sommerens transfervindue var der spekulationer om, at der var store klubber ude efter ham.
Det endte dog ikke med et skifte i sommer, men interessen for ham fortsætter med at være der, og den er især fra Premier League.
Chelsea blev især meldt interesseret i sommerens transfervindue, men nu skriver italienske medier, at de får konkurrence fra både Manchester United og Arsenal, der begge er interesseret i at hente ham også.
Juventus er dog ikke bare klar til at give slip på ham uden kamp, for de skulle angiveligt være klar til at give ham en ny kontrakt, så de kan holde på ham i stedet for at sælge ham.