Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Premier League-stjerne nærmer sig Real Madrid: Klubben er klar til at sælge

Real Madrid er i øjeblikket på jagt efter at forstærke sig på højre back-positionen, og nu kan Tottenham-stjernen, Pedro Porro, snart være på vej til den spanske storklub.

De forsvarende spanske mestre fra Real Madrid har på det seneste været på udkig efter en ny højre back, efter den alvorlige skade til Dani Carvajal, der er klubbens normale førstevalg på positionen.

Meldingerne lyder på, at Real Madrid vil hente en ny højre back til klubben til sommer, og derfor er den spanske storklub i øjeblikket på udkig efter mulige kandidater.

Liverpools engelske højre back, Trent Alexander-Arnold, der desuden har kontraktudløb med Liverpool til sommer, skulle angiveligt være Real Madrids førsteprioritet. 

Liverpool skulle dog være meget interesseret i at forlænge med englænderen, og derfor kan det ende med at blive svært for Real Madrid at skrive kontrakt med Alexander-Arnold.

Det spanske mandskab skulle også have Tottenhams spanske højre back, Pedro Porro, i kikkerten, og det kan vise sig at blive noget nemmere at hente Pedro Porro til klubben.

Den 25-årige spanier har selv tidligere været ude og udtale, at han godt kunne se sig selv i Real Madrid, og Tottenham skulle angiveligt også være parate til at sælge Pedro Porro.

Mediet GiveMeSport melder i hvert fald, at Tottenham skulle være klar til at sælge den spanske højre back, hvis prisen er den rigtige.

Mediet skriver yderligere, at London-klubben ville finde det attraktivt at sælge Pedro Porro, hvis salget giver en betydelig økonomisk gevinst.

Tottenham hentede tilbage i januar 2023 Pedro Porro for omkring 350 millioner kroner, og et betydeligt højere beløb end det fra Real Madrid kunne få Premier League-klubben til at sælge den 25-årige spanier.

Pedro Porro har kontrakt med Tottenham frem til sommeren 2028.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER