Wolverhampton Wanderers har lavet en ny aftale med manager Gary O’Neil.
41-årige O’Neil kom til Wolves i starten af sidste sæson fra Bournemouth. Sammen med assistenten Tim Jenkins og resten af staben er der indgået en aftale frem til 2028.– Klubben har en positiv fremtid. For at imødekomme ambitionerne har vi brug for et godt hold, og Gary et vigtigt medlem, måske det vigtigste medlem, så derfor er vi selvfølgelig glade for at lave en lang aftale med ham, siger bestyrelsesformand Jeff Shi.Wolves blev nummer 14 sidste sæson og er af mange spået en svær sæson. O’Neil ser ud til, at han må undvære profilen Pedro Neto, som ifølge flere kilder er på vej til Chelsea.