Darío Osorio kan være på vej væk fra FC Midtjylland denne sommer, og interessen for den chilenske profil ser ud til at være omfattende.
Liverpool, Everton og Leeds United er alle blevet kædet sammen med den 22-årige kantspiller. Det skriver Sport Witness.
Også AC Milan nævnes blandt de klubber, der holder øje med Osorio, mens der ligeledes meldes om interesse fra klubber i Spanien, Tyskland, Portugal og Tyrkiet.
Ifølge Sport Witness håber FC Midtjylland på, at interessen kan udvikle sig til en budkrig, som kan presse prisen på chileneren yderligere op.
Midtjyderne vurderes at ville have omkring 150 millioner kroner for Osorio, der i januar forlængede sin kontrakt med klubben frem til 2030.
Sport Witness skriver samtidig, at FCM har modtaget konkrete henvendelser omkring muligheden for at købe Osorio denne sommer. Det fremgår dog ikke, hvilke klubber der står bag disse henvendelser.
Et skifte til enten Premier League eller Serie A beskrives på nuværende tidspunkt som den mest realistiske mulighed.
Osorio kom til FC Midtjylland fra Universidad de Chile i 2023 og har siden noteret sig for 23 mål og 18 assists i 117 kampe. I sidste sæson bidrog han med otte mål og ti assists.
Dermed kan FCM stå foran et stort salg, hvis den omfattende interesse i Osorio ender med at udvikle sig til konkrete bud.
FCM-træner forventer dobbelt stjernesalg inden deadline
Mike Tullberg har en klar forventning til Darío Osorios fremtid i FC Midtjylland. Og chileneren er ikke den eneste profil, træneren regner med at miste.
Italiensk storklub sonderer FCM-stjerne – rivaliserende spor lever også
AC Milan har igen taget kontakt omkring Darío Osorio. Men italienerne arbejder samtidig på et andet spor, som kan få betydning for FCM-profilen.
FCM står fast på kæmpepris for AC Milan-emne
FC Midtjylland har sat prisen på Darío Osorio, mens AC Milan fortsat følger chileneren tæt. Men én anden handel kan blive afgørende for, om italienerne rykker.






























