Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Portugisisk avis taber munden over dansker: “Han spiller simpelthen for to!”

Victor Froholdt blev matchvinder for FC Porto i 2-1-sejren over Marítimo. Men det er ikke kun danskerens scoring, der vækker opsigt i Portugal. En af landets største sportsaviser fremhæver nu hans enorme arbejdsindsats.

Victor Froholdt fortsætter med at gøre sig bemærket i portugisisk fodbold.

Den tidligere FC København-profil kom på måltavlen, da FC Porto lørdag besejrede Marítimo med 2-1.

Men selvom danskeren blev afgørende med sin scoring, var det ikke nødvendigvis hans bedste præstation i Porto-trøjen.

Det påpeger den portugisiske sportsavis A Bola, der alligevel har store roser til den danske midtbanespiller.

I sin kampanalyse fremhæver journalisten Fernando Urbano nemlig Froholdts imponerende arbejdsindsats.

Ifølge journalisten arbejder danskeren for to spillere, selv på dage hvor han ikke rammer sit højeste niveau.

Det er samtidig en vurdering, der går igen i avisens spillerbedømmelse.

Her beskrives Froholdt som forholdsvis anonym frem til sin scoring, men hans evne til at placere sig rigtigt og hans store løbearbejde bliver fremhævet.

Danskeren får karakteren 7 ud af 10 for sin indsats.

Dermed understreger den portugisiske avis, at Froholdts betydning for FC Porto rækker længere end mål og oplæg.

Den tidligere FCK-spiller formår også at gøre en forskel gennem sit arbejde uden bolden.

Bænket dansk guldæg til en halv milliard: Medie ryster på hovedet
Victor Froholdt imponerer i FC Porto, men på det danske landshold er situationen en helt anden. Den portugisiske sportsavis A Bola undrer sig voldsomt over Brian Riemers dispositioner og peger på et særligt problem med måden, danskeren bliver brugt på.

Regnskab afslører: FCK har fået millionbonus for solgt stjernespiller
Victor Froholdts succes i Porto har ikke kun sportslig betydning. Klubbens seneste regnskab afslører, at danskeren allerede har udløst en ekstra betaling til FC København. Samtidig viser tallene et økonomisk problem, som kan få betydning for Portos fremtid.

Missede Manchester City – få dage senere brillerede han foran deres scout
Victor Froholdt måtte sidde over mod Manchester City efter en hjernerystelse, men fik kort efter chancen for at vise sig frem foran en repræsentant fra den engelske storklub. Danskeren leverede en afgørende præstation, mens endnu en Premier League-gigant følger ham.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder