LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Pep Guardiola kritiserer det nye CL-format: Det er et stort problem

Manchester City-cheftræner, Pep Guardiola, er ikke begejstret for de ekstra kampe, som det nye Champions League-format medfører.

Den engelske storklub Manchester City spillede sig onsdag aften med nød og næppe videre til Champions League-knockoutfasen efter en hjemmesejr på 3-1 over Club Brugge.

Dermed kvalificerede Manchester City sig til den såkaldte playoff-runde, som er for holdene, der endte mellem nummer ni og nummer 24. 

I playoff-runden brager City sammen med enten Real Madrid eller Bayern München, og står derfor over for en ny stor udfordring i turneringen.

I forbindelse med sejren over Club Brugge var Manchester City-cheftræner, Pep Guardiola, ude og rose det nye Champions League-format for den spænding, som det giver til turneringen.

Den spanske cheftræner var dog også ude med en kritik af formatet, da han bestemt ikke er fan af de ekstra kampe, som det nye Champions League-format har medført til holdene:

- Jeg kan godt lide det nye Champions League-format, som tilskuer, hvor ingen er sikre, og store hold kan være ude tidligt. Det er rart.

- Det store problem er, at det medfører, at vi spiller flere kampe i september, i oktober og i november. I fremtiden vil store hold måske opleve det, som vi oplever i denne sæson. Vi var 45 minutter fra at være ude af turneringen. Intet er for givet, siger Pep Guardiola ifølge GOAL.

Lodtrækningen til playoff-kampene i Champions League finder sted fredag.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder