Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Påvirker det Real? Vinicius, Rodrygo og Endrick sendt tidligt hjem

Brasilien røg natten mellem lørdag og søndag ud af Copa America i USA.

Brasilien led en hård skæbne her til morgen dansk tid i Copa America-kvartfinalen.

Brasserne kom på en noget skuffende andenplads i gruppe D ved Copa America efter Colombia, der tog førstepladsen med syv point mod Brasiliens fem. 

Det betød en sværere modstander for brasserne.

Brasilien mødte i nat dansk tid Uruguay på Allegiant Stadium i Las Vegas i kvartfinalen i turneringen. Var man sluttet 1'er, havde Panama været modstanderen. 

Og kampen mod uruguayanerne blev en skuffende en af slagsen for brasserne, der røg ud til Bielsas tropper efter straffesparkskonkurrence. 

Vinicius Junior var ude som følge af karantæne, men Real-spillerne Rodrygo, Endrick og Militao spillede for brasserne. 

Alisson Becker, Guimaraes, Paqueta og Raphinha var også med for Brasilien. 

Uruguay havde de største chancer i den ordinære tid i et opgør, hvor Brasilien havde bolden mest, men når Uruguay havde den, var de farlige. 

Brasilien var også godt med og skabte flere store chancer i kampen.

Uruguay skal nu op mod Colombia i semifinalen i turneringen. 

Kampen spilles på Bank Of America Stadium i Charlotte i staten North Carolina. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER