LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

M. Fernow

Panik i Manchester United: Spillerne bønfalder ham

Bruno Fernandes er klar til at forlade Manchester United, hvis klubben gerne vil have penge for ham denne sommer. Men det håber holdkammeraterne bestemt ikke på.

Manchester United er i knæ.

Klubben ligger på en aldeles håbløs 16. plads i Premier League, og forleden tabte man den sidste chance for Europa, da man tabte Europa League-finalen til Tottenham.

Efter finalen i Bilbao udtalte megastjernen Bruno Fernandes, at han var klar til at forlade Old Trafford, hvis klubben gerne ville sælge ham. Det kan blive aktuelt, da sæsonens mange fiaskoer virkelig presset økonomien omkring klubben.

Fernandes gjorde det dog også klart, at han gerne blev og hjalp med at genopbygge holdet, og at klubben betyder meget for ham. Og hans holdkammerater tigger og beder nu for det sidste.

Ifølge engelske The Sun har flere spillere i førsteholdstruppen sendt private beskeder til Bruno Fernandes for at få ham til at blive. Det er dog ikke sikkert, at det er nok.

Trods følelserne og ønskerne fra holdkammeraterne, spøger Al-Hilal fra Saudi Arabien med en monsteraftale, der vil forgylde både United og Bruno Fernandes.

Den vil indbringe United næsten en milliard alene i transferindtægter, og så vil den sikre Bruno en stille og rolig månedsløn i omegnen af 6,4 millioner kroner.

Penge der kan blive vanskelige for United at afvise givet klubbens nuværende situation.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder