Overraskende udvikling: De vil gå efter Marcus Rashford
I januars transfervindue var der en del rygter om Marcus Rashford, der i et stykke tid havde set ud til, at han ikke længere skulle spille den store rolle hos Manchester United.
Han var blevet sat i forbindelse med flere forskellige klubber, men det endte med, at han blev lejet ud til Aston Villa, hvor han skal spille i resten af denne sæson.
Aston Villa har angiveligt ikke nogen frikøbsklausul i aftalen med Manchester United, men det betyder ikke, at de ikke kan købe ham fri, for det er stadig svært at se, at Rashford skulle have en fremtid hos United.
Der har tidligere været historier om, at Rashford kunne købes fri for omkring 350 mio. kroner, men om Aston Villa vil forsøge på det, vides endnu ikke.
Nu kan The Sun dog bringe en noget overraskende klub i spil til Rashfords underskrift. De skriver nemlig, at hvis Aston Villa ikke køber ham, så skulle Crystal Palace noget overraskende arbejde på at hente den engelske stjerne i Manchester United.