Overraskende skifte: Manchester United vil snuppe utilfreds Chelsea-spiller
Manchester United forsøger at lave en opsigtsvækkende transfer, hvor de skal have fingrene i Christopher Nkunku for Chelsea.
Det melder det franske medie L’Équipe.
Med 10 mål i alle turneringer kan Christopher Nkunku kalde sig for Chelsea-topscorer, men alligevel er det meget sporadisk, hvor meget spilletid han får, når det er de afgørende kampe. Senest kunne det ses i weekenden, hvor det blot blev til en indskiftning i det 88. minut mod rivalerne fra Arsenal.
Den situation Nkunku ifølge L’Équipe ikke tilfreds med, og det vil Manchester United drage nytte af.
De vil nemlig forsøge at overbevise den 26-årige offensivspiller om, at han skal skifte til Old Trafford, hvor vejen til spilletid i de mest afgørende kampe er kortere.
Christopher Nkunku skiftede fra Leipzig til Chelsea sidste år for omkring 450 millioner kroner.