Over en milliard! Det skal Arsenal eller Chelsea betale for kæmpe Premier League-stjerne
Det bliver en dyr fornøjelse for de to London-klubber.
Arsenal og Chelsea har længe haft svenske Alexander Isak på ønskelisten og nu er det kommet frem, at de skal punge op med 1,03 milliarder kroner, hvis Newcastle skal sælge ham.
Det skriver det britiske medie Teamtalk.
25-årige Alexander Isak har bevist, at han har masser af mål i støvlerne i sin tid i Premier League, hvilket blandt andet kunne ses i sidste sæson, hvor han endte på 21 scoringer i Premier League i 30 kampe.
Det er derfor ikke så overraskende, at der er store klubber i England, der finder svenskeren interessant, men om de er villige til at betale så stort et beløb, som Newcastle kræver, det vides ikke endnu.
Alexander Isak er på kontrakt i Newcastle til 2028.