Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Optakt: Tottenham – Inter

Efter sidste rundes målrige opgør mellem de to mandskaber er der givetvis lagt i ovnen til et interessant opgør.

Kommentar:
Tottenham og Inter leverede i sidste runde af Champions League noget af en tilskuervenlig optræden. Inter vandt kampen 4-3, hvor det udover de mange mål blev til et fornemt hattrick fra Gareth Bale, der ene mand reddede lidt af æren for sit hold.

Tottenham måtte i weekenden lide et nederlag ude mod Manchester United – et resultat, der dog ikke er så meget at sige til. Skal der tabes point, er det ikke mærkeligt, hvis det sker på Old Trafford.

Det ser ud som om Redknapp har fundet opskriften på succes, og det er et Tottenham-hold med væsentlig mere gnist og drive, vi ser for tiden, end det har været tilfældet de sidste mange sæsoner. Kan holdet her til aften levere et stort resultat mod de forsvarende mestre fra Inter, ser fremtiden i turneringen ganske pæn ud.

Inter møder til opgøret med al den selvtillid, de skal bruge. De snuppede i weekenden alle tre point ude mod Genoa, og har det seneste stykke tid været gode til at finde netmaskerne. Specielt i Champions League er det gået godt, hvor det er blevet til ti mål i de første tre kampe. Det ser ud til Benítez’s tropper har fundet takten hurtigt fra start, og det skal blive spændende at følge, om det kan fortsætte sådan. I aften møder de en modstander, der sagtens kan levere overraskelsen, og Eto’o og co. skal derfor være klar fra start.

Skader og karantæner:
Rafael van der Vaart måtte udgå med en forstrækning mod United og er derfor tvivlsom, hvilket også må siges om Ledley King. Vedran Corluka, Michael Dawson, Jermaine Defoe og Jamie O’Hara er alle ude med skader.

Diego Milito, Esteban Cambiasso, Christian Chivu og Julio Cesar er alle tvilsomme til aftenens opgør.

Forventede Startopstillinger:
Tottenham (4-4-1-1): Gomes – Hutton, Kaboul, Gallas, Assou-Ekotto – Lennon, Modrić, Jenas Bale –Wilson Palacios –
Keane.

Inter (4-5-1): Castellazzi – Maicon, Lúcio, Samuel, Santon – Muntari, Zanetti, Biabiany, Sneijder, Coutinho – Eto’o

Kampen spilles på White Hart Lane og fløjtes i gang kl. 20.45

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder