Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Optakt: Rangers – Bursaspor

Skotske Rangers tager hjemme på Ibrox imod tyrkiske Bursaspor onsdag aften.

Kommentar:
Bursaspor, der for første gang nogensinde er med i Champions League, kommer onsdag aften på besøg hos skotske Rangers. Rangers-manager Walter Smith tørster efter mangeårig hævn, eftersom Bursaspor var det første hold, han nogensinde mødte i en europæisk turnering som spiller. Den 6. november 1974 var Smith 26 år og spiller for Dundee United, der i Europa Cuppen for pokalvindere tabte 0-1 til netop Bursaspor.

Begge hold kommer til kampen med stor respekt fra deres respektive ligaer, hvor de begge er ubesejrede. Bursaspor fører, efter weekendens 1-0 sejr over Bucaspor, den tyrkiske liga med maksimumpoint efter 5 kampe og en målscore på 8-1. Tilsvarende har Rangers, efter weekendens sejr på 3-2 over Aberdeen, også maksimumpoint i den skotske liga efter seks kampe.

Internationalt set fik Bursaspor en slem start på CL-eventyret, da det i den første kamp blev til en 0-4 lussing hjemme til spanske Valencia. Rangers fik imidlertid en udmærket start, da de skotske mestre fik hentet ét point på Old Trafford, ude mod Manchester United.

Karantæner og skader:
Steven Davis blev i den seneste kamp udskiftet med haseproblemer, mens også Steven Whittaker blev tager ud inden halvlegen på grund af nogle slag mod hovedet. James Beattie og Edu ser imidlertid ud til at være klar efter at være blevet sparet fra start i kampen mod Aberdeen.

Bursaspor sparede Ivan Ergić i kampen mod Bucaspor, og ser ikke ud til at have væsentlige skadesproblemer forud for onsdagens kamp.

Forventede startopstillinger:

Rangers (4-4-2):
A. McGregor – S. Whittaker, D. Weir, M. Bougherra, S. Papac – S. Naismith, Edu, L. McCulloch, V. Weiss – K. Miller, N. Jelavić

Bursaspor (4-3-3):
D. Ivankov – A. Tandogan, M. Stepanov, Wederson, Ö. Erdogan – F. Insua, H. Çimsir, I. Ergic – O. Ipek, V. Sen, L. Núñez

Kampen fløjtes i gang af belgiske Serge Gumienny onsdag aften klokken 20.45.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder