LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Opfordrer Real Madrid: Sælg denne kæmpe stjerne!

Ifølge det spanske medie Sport skulle Chivo Pérez, der er søn af Real Madrid-præsident, Florentino Pérez, have opfordret klubben til at sælge Vinícius Júnior.

I sommers var der en del meldinger om, at saudiarabiske klubber jagtede Real Madrids brasilianske stjerne, Vinícius Júnior, og forsøgte at lokke ham til Saudi-Arabien.

Den 24-årige offensivspiller blev dog i Real Madrid, men det har ikke fået de saudiarabiske klubber til at opgive at skrive kontrakt med Vinícius Júnior.

Meldingerne lyder blandt andet på, at de saudiarabiske klubber vil forsøge at hente brasilianeren til sommer, og skulle være villige til at betale omkring 3 milliarder kroner for at hente Real Madrid-stjernen til Saudi-Arabien.

Vinícius Júnior har selv tidligere udtalt, at han ønsker at blive i Real Madrid for evigt, men det skulle der tilsyneladende være folk i Real Madrid, der ikke er interesseret i.

Ifølge det spanske medie Sport skulle der nemlig være et stigende antal medlemmer af Real Madrid-præsident Florentino Pérez’ følge, der råder ham til at sælge Vinícius Júnior. 

Én af dem skulle angiveligt være Real Madrid-præsidentens søn, Chivo Pérez, som fortsat får større magt i både klubben og i Florentino Pérez’ forretning uden for Real Madrid.

Sport skriver yderligere, at Chivo Pérez og en række af de andre medlemmer mener, at et salg af Vinícius Júnior ville kunne løse klubbens økonomiske problemer samt medvirke til, at Kylian Mbappé kan få lov til at spille sin favoritposition som venstre kantspiller.

Derfor skal det blive spændende at følge med i situationen omkring Vinícius Júnior, og der vil helt sikkert komme en masse transferrygter om brasilianeren op imod sommerens transfervindue.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder