0-4 ude mod Sabah efter 2-1 på hjemmebane.
AGF kom ikke i Champions League.
Faktisk blev de danske mestre direkte udstillet – og udspillet – i store dele af kampen lidt udenfor hovedstaden Baku i Aserbajdsjan.
Fejl på fejl kostede dyrt.
Om ikke andet så fik AGF da en europæisk lærestreg, de måske kan tage med videre og få gavn af på sigt.
Men AGF er langt fra det første danske hold, som falder helt og aldeles igennem på den internationale scene.
For nu at trøste aarhusianerne lidt kommer her tre andre forfærdelige Europa-flop fra danske klubhold:
2004: FCK 0-5 Gorica
Ekstra grotesk fordi FCK havde vundet det første opgør 2-1. At lave en ‘Gorica’ var et begreb i en del år bagefter.
2014: Steaua Bukarest 6-0 AaB
De danske mestre 2013/14 fra AaB led dengang et forfærdeligt nederlag i Europa League.
2015: PAOK 5-0 Brøndby
Og så hjalp det ikke det helt store, at returen endte 1-1 hjemme på den københavnske vestegn.
Det var bare tre kolde fra kassen. Der er flere, hvor de kommer fra.
Men nu ved de da i AGF, at de ikke er alene.
Next up: Benfica
Næste Europa-dyst for AGF bliver med 99,9% sandsynlighed mod Benfica. Her er det kvalifikation til ligafasen i Europa League, det gælder.
Slår man ikke Benfica (eller Hearts) ud, er man sikret ligaspil i Conference League.
Så der bliver en del mere europæisk fodbold for AGF resten af året – uagtet det som Sabah gjorde ved de danske mestre.
AGF drilles naturligvis i stor stil på diverse sociale medier:






























