Live – Mest populære fodboldnyheder

Niklas Gerster

Onsdagens engelske rygter: Mudryk, Hall og Lewis-Skelly

Mykhalo Mudryk er et emne i Coventry samt to andre Premier League-klubber, Lewis Hall er på Manchester Uniteds radar, og så overvejer Arsenal at skille sig af med Lewis-Skelly til enten Chelsea eller Manchester United.

Chelsea vil udleje Mudryk
Chelsea er ved at forberede sig på at udleje deres uforløste 25-årige ukrainske kantspiller Mykhalo Mudryk, og oprykkerne fra Coventry er iblandt de tre Premier League-klubber, som er interesserede. (Football London)

Manchester United overvejer Newcastle-back
Manchester United vil prioritere at hente en venstreback, og skulle have Newcastles 21-årige engelske landsholdsback Lewis Hall i kikkerten. (Sun)

Chelsea og United tilbydes Lewis-Skelly
Både Chelsea og Manchester United har fået tilbudt af Arsenal at hente deres 19-årige engelske midtbanehåb Myles Lewis-Skelly, da ”The Gunners” har hentet en profil til samme position i form af 28-årige Bruno Guimaraes, der blev handlet i Newcastle. (Football London)

United vil byde på Club Brügge-back
Manchester United overvejer at byde på Club Brügges 21-årige venstreback Joaquin Seys, som har en værdi på cirka 263 millioner kroner. (Mirror)

Endrick er også et emne i Manchester United
United har ydermere henvendt sig til Real Madrid, da de ønsker at leje den spanske hovedstadsklubs 20-årige brasilianske angrebstalent Endrick, men cheftræner Jose Mourinho vil dog muligvis gerne beholde ham. (Mirror)

Everton har linet tre højreback-emner op
Everton presser på for at hente en højreback, og har kig på både Celtics 27-årige canadier Alistair Johnson, West Hams 28-årige Aaron Wan-Bissaka fra DR Congo samt Genoas 22-årige englænder Brooke Norton-Cuffy. (The i)

Palace er tæt på at sælge ung stopper til portugisisk fodbold
Crystal Palaces 19-årige engelske forsvarsspiller Mofe Jemide nærmer sig et skifte til den portugisiske klub Alverca. (Sky Sports)

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder