Ond stemning mellem giganter: Nu er vi i krig
Det gik ikke stille for sig, da Manchester City og Arsenal krydsede klinger i sidste weekend på Etihad Stadium. Kampen i sig selv var forrygende og endte 2-2, men det var noget andet, der fyldte efterfølgende.
Det gjorde nemlig de provokationer, der var mellem spillere og trænere efter slutfløjt. De hele blev åbnet af en episode ved 2-2 scoringen, hvor Erling Haaland kastede en bold i hovedet på Gabriel fra Arsenal.
Efter kampen udtalte Gabriel, at de to klubber er i krig, og at provokationer er en del af spillet, som man må tage med. Den kommentar har nu bragt City-manager Pep Guardiola op i det røde felt:
"Vil du have en krig? Jamen så har vi krig nu. Gabriel sagde det perfekt i pressen efter kampen, så dette er en krig. Vi er nødt til at provokere modstanderen, at presse dem, og til sidst, hvad kan du gøre? Hvis du provokerer mig, så kan du tro, at jeg er klar den anden vej også," siger Pep Guardiola ifølge Goal.com.