Oliver Provstgaard storimponerer på træningslejr! Giver Sarri hovedbrud
Den 22-årige danske forsvarsspiller Oliver Provstgaard har fået mange positive tilkendegivelser, siden han skiftede til den italienske hovedstadsklub Lazio fra Vejle for et halvt år siden.
Og det er nu tilfældet igen, hvor U21-landsholdsanføreren modtager stor ros i lokalmediet Laziochannel.it for at være en af truppens mest iøjnefaldende spillere på træningslejren.
Her beskriver mediet, at Provstgaard modtager ros fra flere holdkammerater for hans vindermentalitet og træningsdedikation på holdets pre-season-træningslejr i Formello.
Lazio spillede desuden ifølge mediet en testkamp imod klubbens U19-hold Lazio Primavera med et mandskab, der lignede det stærkest mulige, og her var Provstgaard altså med fra start.
Mediet skriver yderligere, at denne satsning på unge Provstgaard viser, hvor meget tillid cheftræner Maurizio Sarri har til ham, og at Provstgaard opfattes som et meget stærkt tredjevalg i forsvaret.
Ydermere misser Lazios rutinerede 30-årige forsvarsspiller Alessio Romagnoli sæsonåbneren imod Como som følge af en karantæne for det røde kort, han fik på sidste spilledag i Serie A.
Således venter der altså formentlig en gylden mulighed for Provstgaard for at blive givet en startplads i premieren, hvor han kan presse sig tættere på en startplads for den italienske storklub.
Lazio-mediet beskriver Provstgaards særlige færdigheder yderligere med meget flotte ord, hvor især hans positioneringsevner samt evner i spillet med bolden fremhæves.
Provstgaard anses altså som et af klubbens mest lysende talenter, og han omtales i mediet som en ”sand perle” og som en af holdets potentielle hjørnesten i forsvaret i fremtiden.