Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Officielt: Fransk verdensmester tager til USA

Så er det officielt: Olivier Giroud skal i næste sæson tørne ud for LA FC.

Der har i store dele af sæsonen været meldinger om, at Olivier Giroud snart skifter til LA FC, og nu er det officielt. 

LA FC har netop præsenteret den franske bomber på klubbens hjemmeside og SOME-kanaler. 

Franskmanden skriver under på en kontrakt, der binder ham til LA i halvandet år med option på et år mere. 

- Jeg er meget glad og spændt på at komme til LAFC. Jeg kan ikke vente med at komme til Los Angeles og spille foran alle de fantastiske fans, siger Giroud til LAFC's hjemmeside. 

I LA FC-toppen var der også tilfredshed at spore. 

- Det er en utrolig spændende dag for alle med tilknytning til LAFC at byde Olivier, hans kone Jennifer og hans familie velkommen til klubben, sagde LAFC's medpræsident og general manager John Thorrington. 

- Olivier har en tydelig sult efter at vinde, og det har han gjort konsekvent gennem hele sin klub- og internationale karriere. Hans mesterskabsambitioner og hans kvaliteter som menneske og spiller stemmer direkte overens med vores som klub, og derfor mener vi, at Olivier vil være en god tilføjelse, når vi fortsætter med vores jagt efter flere trofæer.

Giroud hentes på en fri transfer og forlader AC Milan efter tre år i Milano. 

Den franske verdensmester fra 2018 lavede 48 mål og 20 assists i 130 kampe for Rossoneri.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER