LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Officielt: Brøndby har fundet sin nye nummer 9

Michael Gregoritsch kommer til klubben med en solid erfaring fra både østrigsk og tysk klubfodbold, hvor han længe har markeret sig som en målfarlig angriber.

Brøndby IF har sikret sig den østrigske landsholdsangriber, som skriver kontrakt frem til sommeren 2028. 

31-årige Michael Gregoritsch, født i Østrig, startede sin professionelle karriere i Sturm Graz, inden han rykkede til Tyskland, hvor han har spillet for klubber som Hamburger SV, FC Augsburg og senest Freiburg, hvor han dog røg af holdet. 

Gregoritsch har spillet 66 kampe for det østrigske landshold og scoret 21 mål.

Han har også mange kampe for det østrigske landshold og har vist sig som en vigtig offensiv profil. Han måler i øvrigt hele 1.93, så der bliver lidt at sigte efter inde i feltet. 

Det hører naturligvis med til historien, at Gregoritsch havde masser af tid på bænken i Freiburg i udsigt. Det har helt sikkert også bidraget til, at Brøndby nu har to østrigere i sin trup. 

Gregoritsch er en af de transfers, som kan lade sig gøre sidst i transfervinduet, hvor en spiller i en stor liga pludselig ser sig selv kørt ud på et sidespor. 

En proven målscorer til Brøndby IF

Brøndby får virkelig noget erfaring ind i angrebet med denne transfer. Det har også mangler, da man hidtil i sæsonen kun har rådet over meget unge spillere i form af Uchino, Ambæk og Bundgaard.

I sine seneste sæsoner har Gregoritsch været en habil holdspiller og bidraget med både mål og assists. 

Han er kendt for sin fysik, sit blik for mål og evnen til at skabe chancer, hvilket gør ham til en værdifuld tilføjelse til Brøndbys angreb.

Alt i alt ser spilleren ud til at kunne gå direkte ind på holdet i Brøndby på den forreste angriberplads. 

Han får dog næppe debut allerede i morgen mod Strasbourg. Men måske kan Michael Gregoritsch score det afgørende mål i returen på næste torsdag. 

Målmand Pentz får en landsmand at tale med i Brøndby: 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder