LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mathias Sørensen

Officielt: Barcelona anmoder om at blive på Montjuïc for resten af sæsonen

FC Barcelona har i en officiel meddelelse anmodet om en forlængelse indtil den 20. maj.

Muligheden for, at FC Barcelona kan blive på Estadi Olímpic Lluís Companys de Montjuïc for resten af sæsonen, er opstået i kølvandet på en aflysning af Rolling Stones` europæiske turné og deres koncert, der skulle have været afholdt på stadionet. 

Skulle det lykkes FC Barcelona at forlænge aftalen med BSM (et kommunalt selskab i Barcelona, der administrerer forskellige offentlige faciliteter, herunder Montjuïc), vil klubben undgå at skulle finde et nyt spillested til sæsonens sidste kampe, herunder El Clásico. I klubbens meddelelse fremgår det således:

“FC Barcelona vil anmode BSM om en forlængelse af brugsretten til Estadi Olimpic Lluis Companys indtil den 20. maj. Klubben er blevet informeret om, at den reservation, som BSM havde af stadionet til et musikarrangement i maj, sandsynligvis ikke vil blive gennemført.”

Trods denne mulighed melder klubben i meddelelsen, at hovedmålet stadig er at spille sæsonens sidste kampe på Spotify Camp Nou. 

 


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder