Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

OB fortsat uden sejr i EL

Tredje gang var ikke lykkens gang for OB, da det ikke lykkedes OB at få point for tredje kamp ud af tre mulige i Europa League.

Young Boys var for stor en mundfuld for danske OB. Danskerne må rejse hjem fra Schweiz med et 4-2 nederlag. Værterne var kampen igennem et skrid foran OB, og OB var aldrig tæt på sejren.

Young Boys’ Henri Bienvenu Ntsama bragte hjemmeholdet foran midt i første halvleg, da han efter et frispark ved hjørneflaget uhindret hoppede op og headede værterne i front.

OB-forsvaret var dog ikke færdig med at være afventende. Blot fem minutter efter første scoring blev det 2-0. Scott Sutter blev ikke mødt og fik lov til at løbe ind i højre side af feltet og afslutte på mål – et skud som målmandsvikaren Alexander Lund Hansen skulle have taget.

Dog fik Peter Utaka reduceret til 2-1 kort efter pausen, da Chris Sørensen smed et frispark ind i panden på angriberen.

Men glæden var dog kort. David Degen øgede til 3-1, da både Chris Sørenen og Eric Djemba Djemba tog sig en ordentlig blunder, og lod Degen løbe bagom OB-forsvaret. Dermed rev Degen med sin scoring al håb om sejr ud af OB-spillerne.

4-1 blev det også ved Senad Lulic inden Chris Sørensen pyntede på resultatet til 4-2.

Fynboerne har dog stadig en smal chance for videre avancement fra gruppe H.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder